Forside

Huset

Claviers

Ture

Årstider

Planlægning

Kontakt/priser

Lidt om Claviers og omegn

Claviers er en lille, charmerende, uspoleret bjergby. De tre små byer Claviers, Bargemon og Callas ligger i en trekant i et oliven- og vinområde midt mellem Middelhavet og de høje alper i Provence-departementet Var.

Restautanten på torvet
Den lokale café

Claviers er en gammel middelalderby, som ligger på en bakketop. Alle huse er bygget sammen, og gaderne er små og krogede og fulde af charme. Byens centrum er et hyggeligt lille torv med restaurant, café, posthus, turistinformation og kirke. Restauranten har travlt om sommeren og der er liv og glade dage under platantræerne. Bagved posthuset ligger endnu en restaurant og et lille supermarked. I byen er der også en rigtig god bager med en meget fransk bagerjomfru. Stemningen i byen er meget autentisk og afslappet. Claviers' hjemmeside

Bargemon
Nabobyen Bargemon ligger kun 5 km væk på en bakketop på den anden side af en lille dal. Byen har lidt flere butikker og restauranter end Claviers. Bargemon er især berømt for sine fontainer og torvet, som optræder i filmen "Kilden i Provence". Desuden kan man være heldig at møde Elton John og David Beckham som begge har sommerresidens i byen. Bargemons hjemmeside

Callas
Callas er den sidste af de tre middelalderbyer, som udgør trekanten. Byen er lidt større end Claviers, men knap så stor som Bargemon. Også her er der et hyggeligt lille torv med caféer og restauranter, og fra byens udkant er der en flot udsigt ud over dalen. Callas' hjemmeside

Draguignan
Draguignan er den nærmeste større by, hvor man kan shoppe og handle større ind. Der er et meget hyggeligt gå-gade kvarter midt i byen med små modeforretninger og caféer. Syd for byen ligger der to store Carrefour hypermarkeder med alt hvad hjertet begærer af fødevarer, delikatesser, dagligvarer og isenkram. Draguignan, betyder dragonernes by, og byen er da netop også kendt for sit store militærakademi, som også huser et museum, man kan besøge.

Markeder
Enhver fransk by - stor som lille - har marked mindst en gang om ugen. Her kan man købe de lækreste lokalt producerede fødevarer, sæber, olier, tøj, nips osv. På det lokale turistkontor kan man få en oversigt over, hvilke dage der er markeder hvor. Markederne er Claviere, Bargemon og Callas er små, men vældig hyggelige. Vil man til et større marked, er søndags-markedet i Le Muy bestemt et besøg værd.

Vin, olie og honning
Uanset hvor man kører, vil man overalt finde mulighed for at købe vin, olie og honning på de lokale gårde. Det er både sjovt og en spændende oplevelse at købe de lokalt producerede varer, som altid er i fantastisk kvalitet.